Design og visuel identitet
I Eksponent dækker design og visuel identitet over en bred og farverig palette af kompetencer, som alle har én ting i sin kerne - de males med den digitale pensel. Design er oftest et centralt element i de produkter, vi skaber. Men vi leverer også tit design og visuel identitet som selvstændige projekter.
Design bygger identiteter. Design skaber oplevelser. Design bidrager til forståelser.
Vi mener, at design og visuel identitet er med til at binde kommunikationen sammen på tværs af platforme. Det første touchpoint med en organisation eller virksomhed er oftest digitalt. Vores førstehåndsindtryk dannes på et website, på et socialt medie eller måske gennem et nyhedsbrev. Derfor skal design være genkendeligt og i stand til at fortælle historier. Samtidig er design et levende produkt, som hele tiden bør vedligeholdes og udvikles. Derfor skal det desuden være fleksibelt og modellerbart. Denne samlet forståelse er et kerneelement i vores tilgang til design.
I Eksponent opfatter vi design i bred forstand. Vi beskæftiger os med overordnet visuel identitet og færdige web- og appdesigns. Vi arbejder også med dokumentation i designguides og enkelte designleverancer som motion design eller udvikling af ikoner.
I vores øjne er design bedst, når det løser problemer og samtidig skaber mindeværdige oplevelser.
Ny visuel identitet? Eller blot hjælp til udvikling af design?
Hjælp til udvikling af design
Webdesign
Klassisk webdesign er en kernekompetence for Eksponent. Vi arbejder både med udvikling af webdesigns helt "fra bunden" og med opdateringer af elementer i kørende sites.
Visuel identitet
Identitet handler om, hvem du er, og hvordan du skal opleves. Vi arbejder med at identificere kernen af organisationer og virksomheder og omsætte dem til en visuel fortælling og til konkrete produkter såsom logo, fonte, elementer farver mv.
Designsystemer
Design er et levende produkt, som hele tiden bør vedligeholdes og udvikles. Vi arbejder derfor med at dokumentere designs i designsystemer. Designsystemer bryder overordnede designs ned i et komponentniveau. Hensigten er at kunne arbejde med design på et relativt atomiseret niveau for hurtigere at kunne tilpasse det eksisterende design eller designe nye komponenter.
Motion-design
Motion-design forbinder design med kompetencer fra video og animation. Ofte kan bevægelse og visuelle effekter skabe en oplevelse på begrænset plads, som et statisk design ikke i samme grad er i stand til. Det kan eksempelvis være animerede designdetaljer eller i opslag til sociale medier.
Prototyper
Design er ikke noget, der sker alene på en designers skærm. Vi arbejder med prototyper i vores designproces og som produkter, da vi mener, at design skal kunne testes. Prototyper er glimrende til at teste antagelser i både oplevelse og samspil med user experience.
App-design
App-design er en særlig disciplin og kræver, at design indgår i samspil med de designkonventioner, som de mobile styresystemer arbejder med.
Web-tilgængelighed
Vi skaber tilgængeligt design - både som leverancer og som kvalitetssikring af eksisterende design. Vi arbejder målrettet med at teste vores designs og kommer gerne med løsningsforslag på tilgængelighedsudfordringer.
Ikoner og elementer
Ofte vokser vores kunders behov for at kunne formidle deres budskaber inden for deres designrammer. Vi bidrager derfor ofte med (videre)udvikling af ikoner og andre små designartifakter, som bidrager til at skabe en konsistent designlinje på tværs af kanaler.